BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Arden Skoles K-klasser søger to engagerede og kompetente lærere, som brænder for at gøre en forskel for elever med særlige behov.
Kontaktklasserne er en del af Mariagerfjord Kommunes undervisningstilbud til elever med vanskeligheder indenfor Autismespektret og tilgrænsende problematikker. Elevgruppen er i mere eller mindre grad præget af forstyrrelser inden for områderne kommunikation, socialitet og forestillingsevne
De to stillinger vi ønsker besat består i indeværende år af følgende opgaver:
Stilling 1: Vi søger en lærer med linjefag i matematik til vores mellemtrinsteam, der varetager undervisning fortrinsvis for elever i 3.-4. klasse.
Stilling 2: Vi søger en lærer med linjefag i dansk, med tilknytning til vores andet mellemtrinsteam, der varetager undervisning fortrinsvis for elever i 5.-6. klasse.
Derudover vil det være en fordel, hvis du kan dække én eller flere af følgende fag; håndværk/design, madkundskab, natur/teknologi, engelsk og tysk.
Fælles for alle stillingerne er, at vi søger lærere der kan:
- Planlægge og gennemføre undervisning i K-klasserne med afsæt i en høj faglighed inden for specialpædagogik og didaktik.
- Systematisk sætte mål og evaluere elevernes progression i tæt samspil med elever, forældre, kollegaer, ledelse og PPR.
- Skabe et inkluderende og trygt læringsmiljø, hvor eleverne føler sig velkomne, respekterede og understøttet.
- Hjælpe eleverne med praktiske aktiviteter og gøremål, der kan være nødvendige i løbet af skoledagen
- Bidrage til den fortsatte udvikling af K-klasserne, som et stærkt professionelt læringsfællesskab, hvor nysgerrighed og faglighed er i højsædet.
- Samarbejde tæt med kollegaer, ledelse og forældre for at sikre en sammenhængende og helhedsorienteret tilgang til elevernes læring og trivsel
- Bidrage aktivt til skolens faglige og sociale aktiviteter, samt udviklingsprojekter
Har du særlig viden eller erfaring inden for nogle specifikke specialpædagogiske områder hører vi gerne om det.
Hvorfor søge til Arden Skole?
Arden Skole er en dynamisk og inkluderende arbejdsplads, der tilbyder et berigende og støttende miljø for både elever og medarbejdere. Vi er dedikerede til at skabe de bedste betingelser for elever med autisme og lægge grundlaget for deres fremtidige succes. Vi kan tilbyde følgende som arbejdsplads.
- Meningsfuldt og givende arbejde: Som lærer i K-klasserne får du mulighed for at gøre en afgørende forskel i elevernes liv. Du vil være med til at styrke deres faglige, sociale og personlige udvikling og understøtte deres mulighed for deltagelse og livsduelighed.
- Støttende og samarbejdende arbejdsmiljø: Arden Skole har et tæt samarbejde mellem lærere, pædagoger og øvrigt personale. Vi lægger vægt på et positivt og støttende arbejdsmiljø, hvor vi deler erfaringer, ideer og ressourcer for at skabe de bedste betingelser for elevernes læring og trivsel.
- Fokus på faglig udvikling: Vi værdsætter og understøtter løbende faglig udvikling og efteruddannelse.
- Kreative undervisningsmuligheder: Vi opfordrer til kreativitet og differentierede undervisningsmetoder, der imødekommer elevernes individuelle behov og interesser. Arden Skole tilbyder en bred vifte af ressourcer og faciliteter, der giver dig mulighed for at skabe engagerende undervisningsforløb og integrere praktiske og musiske fag i undervisningen.
- Et sjovt og inspirerende arbejdsmiljø: Vi tror på, at det skal være sjovt at gå på arbejde! Arden Skole er præget af en positiv og energisk atmosfære, hvor der er plads til humor, kreativitet og glæde. Vi værdsætter og anerkender medarbejdernes indsats og skaber rum for fælles arrangementer og sociale aktiviteter.
Hvis du brænder for at arbejde med elever med autisme, og ønsker at være en del af et dedikeret team, der gør en forskel, så er Arden Skole det rette sted for dig!
Ansøgningsfrist er fredag d. 24/11-23 kl. 12.00. Ansættelsessamtaler forventes afviklet tirsdag. 28/11-23. Begge stillinger er faste og på fuld tid. Tiltrædelse er hurtigst muligt eller 1/1-24.
Du kan læse nærmere om K-klasserne og Arden Skole generelt på skolens hjemmeside: https://ardenskole.aula.dk/kontaktklasserne
Hvis du er nysgerrig på stillingerne, er du velkommen til en uforpligtende fælles rundvisning tirsdag d. 21/11 kl. 16.15. Vi mødes ved parkeringspladsen på Hvarrevej 10. For yderligere information er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Elmer Tvorup på 21 35 75 31 eller elmet@mariagerfjord.dk
Mariagerfjord Kommune:
Mariagerfjord Kommune er en af Danmarks smukkeste kommuner med en unik og varieret natur ved skov, strand og fjord. Vi ligger centralt mellem Aalborg og Aarhus og er på den måde et bindeled mellem Nordjylland og resten af landet. Vores mål er klart: Vi vil mere, og der er plads til flere. Derfor har vi fokus på at skabe de bedste rammer for vores cirka 42.000 borgere, for vores erhvervsliv og for udviklingen af kommunen.
I Mariagerfjord Kommune ønsker vi, at alle vores 3.400 medarbejdere oplever sig som en vigtig del af fællesskabet. Vi har frihed til at bringe vores kompetencer og ideer i spil, så vi løser kerneopgaven bedst muligt og gør en forskel for vores borgere. Vi har fokus på psykologisk tryghed og viser respekt for hinandens forskelligheder. Alle tager vi et medansvar for fællesskabet og opgaven, og derfor lægger vi også stor vægt på et velfungerende samarbejde i MED-organisationen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Mariagerfjord Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Mariagerfjord Kommune, Storardenvej 22, 9510 Arden
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 24-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5940845