BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for bæredygtige løsninger og en grønnere fremtid? Kan du sætte retning og motivere mennesker omkring dig? Har du en stærk miljø- og klimaprofil? Så er det dig, vi leder efter.
Du vil stå i spidsen for 15 engagerede og dygtige medarbejdere i vores afdeling for Miljø og Klima.
Du får ansvaret for myndighedsopgaverne på miljøområdet og skal herudover lede vores tværgående klimagruppe, som arbejder med program- og projektledelse for at nå vores ambitiøse klimamål. Du vil indgå i det nordjyske netværk for miljøchefer, og du får rig mulighed for sparring og fællesskab med det øvrige ledelsesteam i Teknik og Miljø. Du får også det budget- og personalemæssige ansvar for afdelingen.
Som leder skal du sætte rammerne for en god og effektiv opgaveløsning, hvor medarbejderne trives, præsterer og udvikler sig. Du har fokus på, hvordan opgaver og arbejdsgange løbende udvikles og kan blive så smidige som muligt ved hjælp af blandt andet digitale løsninger.
Et alsidigt job på en spændende arbejdsplads
Vi tilbyder et spændende og alsidigt job i en organisation, der vægter samarbejde, innovation og arbejdsglæde højt. Du bliver en del af et dynamisk team, der brænder for at gøre en forskel, og du vil have et tæt samarbejde med både interne og eksterne partnere for at skabe positive forandringer.
Du er engageret
Vi søger en åben og engageret leder med et solidt fagligt fundament inden for miljø- og klimaområdet. Du skal være dygtig til at motivere, til at sætte retning og skabe gode samarbejdsrelationer internt blandt medarbejdere og ledere samt eksternt med borgere og virksomheder.
Vi forventer, at du:
- Har overblik, kan prioritere og vise vejen
- Er lyttende, tilgængelig og samlende som personaleleder
- Er tillidsvækkende og har et godt humør
- Er modig og har lyst og evne til at søge dialog og samarbejde på tværs i kommunen
- Arbejder inddragende med borgere og virksomheder
Du kan læse mere om stillingen, arbejdspladsen og forventninger til din profil i job- og personprofilen her.
Ansøgningsfrist 12. maj
Send din ansøgning, CV og relevante bilag via vores hjemmeside senest 12. maj 2024.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler 24. maj og 7. juni 2024.
Løn- og ansættelsesforhold
Ansættelse og aflønning sker efter gældende overenskomst og i forhold til relevante kvalifikationer.
Du skal starte i jobbet 1. august 2024.
Rådhuset ligger i Arden. Her er det let at komme til både med cykel, bil eller tog.
For at være ansat i Mariagerfjord Kommune skal du have MitID.
Vil du vide mere?
Kontakt Lars Højmark, fagchef for Teknik og Miljø, på mobil 21190938.
Om os
Miljø- og klimaafdelingen er en del af fagområdet Teknik og Miljø, hvor vi er 80 ansatte i administrationen. Fagområdet har et sekretariat sammen med Kultur og Fritid.
Mariagerfjord Kommune er en af Danmarks smukkeste kommuner med en unik og varieret natur ved skov, strand og fjord. Vi ligger centralt mellem Aalborg og Aarhus og er på den måde et bindeled mellem Nordjylland og resten af landet. Vores mål er klart: Vi vil mere, og der er plads til flere. Derfor har vi fokus på at skabe de bedste rammer for vores cirka 42.000 borgere, for vores erhvervsliv og for udviklingen af kommunen.
I Mariagerfjord Kommune ønsker vi, at alle vores 3.400 medarbejdere oplever sig som en vigtig del af fællesskabet. Vi har frihed til at bringe vores kompetencer og ideer i spil, så vi løser kerneopgaven bedst muligt og gør en forskel for vores borgere. Vi har fokus på psykologisk tryghed og viser respekt for hinandens forskelligheder. Alle tager et medansvar for fællesskabet og opgaven, og derfor lægger vi også stor vægt på et velfungerende samarbejde i MED-organisationen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Mariagerfjord Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Mariagerfjord Kommune, Østergade 22, 9510 Arden
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6032301