Miljøsagsbehandler - Landbrug

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Bliver du grebet af miljøregulering af landbrugsområdet, og har du lyst til at blive en del af vores engagerede landbrugsgruppe, hvor humøret er højt og samarbejdet kanon?

Så har Miljø- og Klimaafdelingen i Mariagerfjord Kommune en ledig stilling, hvor du kan arbejde med såvel de helt store som de mindre landbrug. I kommunen er der ca. 600 landbrug med dyrehold og ca. 625 landbrug med planteavl, så der er rig mulighed for at blive udfordret og udvikle sig.

Vi har åbenhed og tillid, som grundværdier, i en afslappet og humoristisk atmosfære. Vi gør en dyd ud af at hjælpe hinanden og lægger stor vægt på at udvikle et læringsmiljø, hvor alle bidrager med erfaring og kompetencer.

Organisatorisk vil du være en del af Miljø- og Klimaafdelingen, hvor vi er 16 kollegaer fordelt på tre grupper, hhv. Landbrug, Virksomhed og Klima. Du vil indgå i Landbrugsgruppen, hvor du sammen med tre nære kollegaer løser opgaver inden for myndighedsgodkendelser og tilsyn på landbrugsområdet samt inden for svømmebade og badevand. Afhængig af interesse og kompetencer kan der desuden være opgaver relateret til fremme af CO2-reduktion på landbrugsområdet samt øvrige udviklingsprojekter og myndighedsopgaver.

Din dag vil dermed bestå af opgaver, som:

  • Udarbejdelse af og opfølgning på miljøgodkendelser og tilladelser til landbrug
  • Tilsyn med landbrug
  • Behandling af øvrige landbrugsrelateret ansøgninger, f.eks. nyttiggørelse af slam
  • Besvarelse af henvendelser fra landmænd og borgere
  • Tilsyn med svømmebade og kontrol af badevandsanalyser
  • Projekt-relateret opgaver og andre myndighedsrelateret opgaver
Dig
Du har en videregående naturvidenskabelig uddannelse som teknolog, agronom, biolog, ingeniør eller tilsvarende. Du er fagligt nysgerrig og udviklingsorienteret og har lyst til at indgå i et tæt samarbejde med dine kollegaer for at løfte de mange spændende opgaver på området. Det vil være godt, hvis du har en grundlæggende forståelse for miljøbeskyttelsesområdet og de miljømæssige problemstillinger på landbrugsområdet. Det vil også være en fordel, hvis du har erfaring med offentlig administration. Kan du ikke sætte kryds ved alt, hvad vi efterspørger, så vil vi naturligvis bruge både tid og ressourcer på at klæde dig på. 

Som person er du:

  • Interesseret i miljøregulering af landbrugsområdet, og kan lide at løse både de faglige og administrative opgaver inden for området.
  • Struktureret, selvstændig og god til at samarbejde.
  • God til borgerkontakt og kan optræde med både venlighed og myndighed.
  • Interesseret i at løse opgaver i tæt dialog med landmænd, interesseorganisationer, borger og kommunens andre afdelinger. 
  • Positivt indstillet over for myndighedsrollen og trives i en politisk styret organisation.
  • I besiddelse af gode formuleringsevner og finder det naturligt at kommunikere med mennesker på mange forskellige niveauer.
  • Initiativrig og har gå-på-mod – også når der er brug for at give den en ekstra skalle.

Om os
Du vil blive en del af en arbejdsplads med et højt fagligt niveau og et højt ambitionsniveau. Miljø- og Klimaafdelingen har en åben og imødekommende dialog. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og har sociale arrangementer både inden for og uden for normal arbejdstid.

Mariagerfjord Kommune har 42.000 indbyggere fordelt i by og land omkring Danmarks smukkeste fjord. Kommunen er karakteriseret af mange landbrug og virksomheder – store som små – hvor der er spændende miljømæssige aspekter, som bl.a. håndteres i Afdelingen for Miljø og Klima. 

Ansættelsessted
Teknik og Miljø har til huse på Rådhuset i Arden. Arden ligger ved indgangen til Rold Skov og er en velfungerende stationsby. Med Rådhuset placeret tæt på stationen er der gode pendlermuligheder. 

Løn- og ansættelsesforhold
Ansættelsesstart: 1. december eller snarest derefter.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation. Der er tale om en stilling på 37 timer om ugen.

Ansøgningsfrist
Vi skal have din ansøgning, CV og andre relevante bilag elektronisk senest den 22. oktober 2023.

Samtaler vil blive afholdt den 24. oktober og den 26. oktober.

Læs mere om Mariagerfjord Kommune https://www.mariagerfjord.dk.

Vil du vide mere? 
Yderligere oplysninger kan fås hos Jannik Mørk Skovgaard Lauritzen (miljøsagsbehandler Landbrug) på telefon 97113636. Ved spørgsmål om ansættelsesforhold kontakt gerne afdelingsleder for Miljø og Klima Henriette Charlotte Nikolajsen på mail henik@mariagerfjord.dk eller telefon nr. 24835467

Om Mariagerfjord Kommune
Mariagerfjord Kommune er en af Danmarks smukkeste kommuner med en unik og varieret natur ved skov, strand og fjord. Vi ligger centralt mellem Aalborg og Aarhus og er på den måde et bindeled mellem Nordjylland og resten af landet. Vores mål er klart: Vi vil mere, og der er plads til flere. Derfor har vi fokus på at skabe de bedste rammer for vores cirka 42.000 borgere, for vores erhvervsliv og for udviklingen af kommunen. 

I Mariagerfjord Kommune ønsker vi, at alle vores 3.400 medarbejdere oplever sig som en vigtig del af fællesskabet. Vi har frihed til at bringe vores kompetencer og ideer i spil, så vi løser kerneopgaven bedst muligt og gør en forskel for vores borgere. Vi har fokus på psykologisk tryghed og viser respekt for hinandens forskelligheder. Alle tager vi et medansvar for fællesskabet og opgaven, og derfor lægger vi også stor vægt på et velfungerende samarbejde i MED-organisationen. 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Mariagerfjord Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Mariagerfjord Kommune, Østergade 22, 9510 Arden

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5918986

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet