Kilde: Nordjyllands Politi Fredag d. 29. maj. 2020 - kl. 06:00

Nordjyllands Politi: Nyt fra Arden - torsdag den 28. maj

Arden er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordjyllands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Alvorlige hastighedsovertrædelser

Onsdag aften i perioden mellem kl. 1700 og 2130 blev der igen foretaget hastighedskontrol på Hirtshalsmotorvejen ved Vrå.

Politiet har de seneste dage konstateret, at der bliver kørt alt for stærkt på strækningen. Ved kontrollen onsdag aften blev der standset en del køretøjer, blandt andet fire biler der alle kørte med en hastighed på mellem 161 km/t og 184 km/t. Den højeste tilladte hastighed på stedet er 130 km/t.

Alle sagerne vil medføre større bøder og betinget frakendelse af førerretten.

Uorden og ild i scooter

Onsdag aften kl. 2200 blev politiet tilkaldt til Søndre Ringvej i Hobro. En tilsyneladende sindsforvirret mand havde sat ild til sin scooter og råbte af samtlige forbipasserende. Ilden blev slukket og den sindsforvirrede mand var så påvirket af spiritus, at han måtte overnatte på politigården i Aalborg. Han kan se frem til at modtage en bøde for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

Forsøg på indbrud i byggemarked

I perioden fra onsdag kl. 1600 til torsdag morgen kl. 0635 blev der forsøgt lavet indbrud i et byggemarked på Østergade i Arden. Gerningsmanden havde knust en rude i forgang. Gerningsmanden var af ukendte årsager ikke komme helt ind, og derfor var der ikke blevet stjålet noget fra stedet.

Mød redaktionen
Profilbillede
Søren Martin Mørch smm@vores-mediehus.dk
Profilbillede
Michael Juul Sørensen mj@vores-mediehus.dk
Profilbillede
Eline Krarup ek@vores-mediehus.dk
Flere artikler