BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du en kompetent, tydelig og erfaren leder? Kan du sætte en strategisk retning i samarbejde med folk omkring dig? Har du lyst til at bygge videre på alt det spændende, vi har skabt? Og vil du være en stolt kulturbærer og ledestjerne i vores fælles arbejde med at holde god skole? Så synes vi, du skal læse videre, for vi søger en ny skoleleder, og måske kunne dette job være noget for dig.
Arden Skole ligger naturskønt, tæt på Rold Skov og med gode forbindelser til såvel nord som syd. Her går ca. 450 elever fordelt på 0.-9. klasse samt en specialklasserække med omkring 100 elever med autisme-spektrum-forstyrrelser. Vi har ca. 120 dygtige medarbejdere og ledelsesteamet består af skolelederen, en viceskoleleder, to afdelingsledere samt en administrativ leder.
Din profil:
- Du har erfaring med skoleledelse og vi ser også gerne, at du har været leder for ledere
- Du er klar og tydelig i din kommunikation og formidling
- Du kan navigere i den politiske- og forvaltningsmæssige kontekst inden for 0-18 årsområdet
- Du er optaget af det nære, så skolen er synlig i lokalsamfundet
- Du arbejder anerkendende, tillidsfuldt og har fokus på det gode arbejdsliv og -vilkår for alle
Derfor skal du vælge os:
- Fordi du ligesom os har høje ambitioner på børnenes vegne
- Fordi du gerne vil lede og sætte retning igennem inddragelse af skolens medarbejdere
- Fordi du ligesom os har tillid, ansvarlighed, livsduelighed og fællesskab som bærende værdier
Yderligere oplysninger
Du bliver ansat i Mariagerfjord Kommune efter gældende overenskomst med tiltrædelse 1. august 2024. Du kan læse mere om stillingen og kommunen i job- og personprofilen.
Ansøgningsfristen er torsdag den 6. juni 2024
Indstillingsudvalget udvælger mandag den 10. juni kandidater til første samtale, der finder sted onsdag den 12. juni. Efter 1. samtalerunde udvælges kandidater til anden samtale, som foregår mandag den 17. juni.
Som led i ansættelsesprocessen bliver der mellem 1. og 2. ansættelsesrunde udarbejdet en personprofil. Du skal herefter deltage i en tilbagemelding på personprofilen fredag den 14. juni. I forlængelse af testtilbagemeldingen er der afsat lidt tid til en uformel samtale med dagtilbuds- og skolechef Berit Vinther.
Vi indhenter referencer efter nærmere aftale inden endelig aftale om ansættelse.
Vi opfordrer alle interesserede ansøgere til at kontakte Dagtilbud- og skolechef Berit Vinther på 7170 1771. I tilbydes også en rundvisning, som skolebestyrelsesformand Torben Kragelund vil stå for. Torben kan kontaktes på 2360 0603 eller torben-k@live.dk
Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker på overenskomstmæssige vilkår, hvor lønnen aftales med den forhandlingsberettigede organisation.
Din primære arbejdsplads vil være på Arden Skole, men der må dog forventes en del kørsel i hele kommunen. Det vil derfor være nødvendigt, at du har et gyldigt kørekort.
Der indhentes straffe- og børneattest, og ansættelsen er betinget af, at disse kan godkendes.
For at være ansat i Mariagerfjord Kommune skal du have MitID.
Hvis du vil vide mere
Læs mere om stillingen og om organisationen i job og personprofilen.
Kontakt Dagtilbud- og skolechef Berit Vinther på 7170 1771, hvis du har spørgsmål til stillingen.
Kan du se dig selv hos os?
Så send din ansøgning til Mariagerfjord Kommune via vores hjemmeside.
Stillingen ønskes besat pr. 1. august 2024.
Der er ansøgningsfrist til stillingen den 6. juni 2024.
Om Mariagerfjord Kommune
Mariagerfjord Kommune er en af Danmarks smukkeste kommuner med en unik og varieret natur ved skov, strand og fjord. Vi ligger centralt mellem Aalborg og Aarhus og er på den måde et bindeled mellem Nordjylland og resten af landet. Vores mål er klart: Vi vil mere, og der er plads til flere. Derfor har vi fokus på at skabe de bedste rammer for vores cirka 42.000 borgere, for vores erhvervsliv og for udviklingen af kommunen.
I Mariagerfjord Kommune ønsker vi, at alle vores 3.400 medarbejdere oplever sig som en vigtig del af fællesskabet. Vi har frihed til at bringe vores kompetencer og ideer i spil, så vi løser kerneopgaven bedst muligt og gør en forskel for vores borgere. Vi har fokus på psykologisk tryghed og viser respekt for hinandens forskelligheder. Alle tager vi et medansvar for fællesskabet og opgaven, og derfor lægger vi også stor vægt på et velfungerende samarbejde i MED-organisationen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Mariagerfjord Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Mariagerfjord Kommune, Storardenvej 22, 9510 Arden
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 06-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6037638