Tangodansende social- og sundhedspersonale…

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

….kunne være spændende, men er ikke et krav. 

Vi søger i stedet dig der kan og vil tage de nødvendige dansetrin med os og med vores beboere, så vi lykkes med kerneopgaven - at skabe en god hverdag for beboerne. 

På Plejecenter Myhlenbergparken har vi tre ledige stillinger på mindst 32 -37 timer om ugen og med tiltrædelse den 1. januar2024 eller 1. februar 2024 – eller snarest derefter:

  • 2 social- og sundhedsassistenter (SSA) primært i dagvagter med mulighed for aftenvagt ved sygemelding/ferie 
  • 1 social- og sundhedshjælper (SSH) primært i dagvagt.

Du vil komme til en arbejdsplads hvor…. 

  • beboeren altid er i centrum 
  • vi tilstræber en høj faglig kvalitet i opgaveløsningen med udgangspunkt i begrebet ”I sikre hænder”
  • det tværfaglige samarbejde og dialogen vægtes højt
  • vi ser en styrke i hinandens forskelligheder 
  • der er godt humør med plads til alle.
  • vi har fokus på et godt arbejdsmiljø
  • vi byder dig op til ”dans”, så vi sammen kan planlægge vores arbejdsdag og arbejdstid – så alle går glade til og fra arbejde hver dag.

På Plejecenter Myhlenbergparken er vores SSA og SSH de centrale fagpersoner.  Som SSA og SSH på Myhlenbergparken har du centralt helhedsorienteret medansvar. Her har du mulighed for at udvikle dig selv og teamet. Sammen med dine kolleger og faglige teamleder vil du planlægge og prioritere opgaver. Det er dig der arbejder efter både SUL ydelser (Sundhedslovsydelser) og SEL ydelser (Servicelovsydelser) og dette kan gøre dine udviklingsmuligheder åbne. 

Introduktionsperiode:

Vi ser en stor vigtighed i, at du får en god introduktionsperiode med udgangspunkt i dine personlige- og faglige kompetencer. At du får en start, hvor du føler dig tryg i de opgaver, du skal udføre. Der vil være en kollega tilknyttet netop dig i den første periode, som du altid kan søge sparring hos.

Hvem er du? 

  • Du er ”sundhedsmultikunstner” 
  • Du trives med at arbejde selvstændigt og er god til skabe overblik
  • Du tager initiativ, reflekterer og er aktiv i faglig sparring
  • Du vægter humor og ærlighed højt
  • Du er omstillingsparat, og kan både ”danse solo” og ”fællesdans”, da vores hverdag er omskiftelig
  • Du skal være villig til at lære ”nye trin”, da vi er optaget af faglig udvikling
  • Du har kendskab til og er fortrolig med IT eller mod på at lære det. Vi arbejder i omsorgssystemet KMD Nexus
  • Du kan skabe gode, konstruktive relationer til beboere, pårørende og kolleger

Søg stillingen

Ansøgning vedhæftet dokumentation for uddannelse og tidligere beskæftigelse sendes elektronisk via Emply Rekrutteringssystem (link nederst på siden) senest søndag den 17. december 2023 kl. 12.00.

Der indkaldes løbende til ansættelsessamtaler.

Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst. 

Yderligere oplysninger

Plejecenterleder Edina Dzekic på tlf. 20 43 27 66 eller pr mail eddze@mariagerfjord.dk

Du er også velkommen til at komme forbi og få en kop kaffe og en rundvisning.

 

Om Plejecentret Myhlenbergparken

Plejecentret Myhlenbergparken består af seks afdelinger med leve-bo miljøer for vores 53 beboere. 

I Mariagerfjord Kommune arbejder vi efter konceptet ”Fremtidens plejecentertilbud”, der indeholder en hverdagskultur, hvor håb, energi og sammenhæng er nøglebegreber. Vi skaber og går vejen sammen med borgeren, begyndende ved indflytning, i hverdagen og ved livets afslutning.

Læs mere her: https://www.mariagerfjord.dk/by-land-og-bolig/plejecentre-og-aeldreboliger/plejecentre-i-mariagerfjord-kommune/plejecenter-myhlenbergparken

 

Om Mariagerfjord Kommune
Mariagerfjord Kommune er en af Danmarks smukkeste kommuner med en unik og varieret natur ved skov, strand og fjord. Vi ligger centralt mellem Aalborg og Aarhus og er på den måde et bindeled mellem Nordjylland og resten af landet. Vores mål er klart: Vi vil mere, og der er plads til flere. Derfor har vi fokus på at skabe de bedste rammer for vores cirka 42.000 borgere, for vores erhvervsliv og for udviklingen af kommunen. 

I Mariagerfjord Kommune ønsker vi, at alle vores 3.400 medarbejdere oplever sig som en vigtig del af fællesskabet. Vi har frihed til at bringe vores kompetencer og ideer i spil, så vi løser kerneopgaven bedst muligt og gør en forskel for vores borgere. Vi har fokus på psykologisk tryghed og viser respekt for hinandens forskelligheder. Alle tager vi et medansvar for fællesskabet og opgaven, og derfor lægger vi også stor vægt på et velfungerende samarbejde i MED-organisationen. 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Mariagerfjord Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Mariagerfjord Kommune, Myhlenbergvej 16, 9510 Arden

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5946884

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet